Nyhedsbrev 7

 

Workshop lørdag d. 24. januar 2009

 

"Styrk dit personlige fundament (2)

 – bevar din (handle-) kraft og personlige autoritet"

 

Denne workshop har fokus på at træne din evne yderligere i at bevare dig selv, din handlekraft og

personlige autoritet – så du ikke bliver handlingslammet i pressede situationer. Der vil bl.a. være øvelser

i forhold til at adskille dig selv (din energi) fra andres - samt at sige til og fra.

 

Kære tidligere deltager på ”Styrk dit personlige fundament (1)”

Du har tidligere deltaget på ”Styrk dit personlige fundament (1), hvor der var oplæg om kropsbevidsthed og

om, hvordan man kan blive bedre til at lytte til kroppens signaler. Desuden arbejdede vi med basale øvelser i

forhold til jordforbindelse, centrering og afgrænsning.

 

Nu har du mulighed for at deltage på niveau 2 workshoppen, hvor du bliver introduceret til nye øvelser, som

til dels styrker de basale færdigheder yderligere – og samtidig også udfordrer din jordforbindelse,

centrering og afgrænsning lidt mere! Derfor vil der på denne workshop indgå lidt flere øvelser, hvor du

samarbejder med en anden deltager, fordi det ofte er i samspil med andre, at vi mister vores jordforbindelse,

centrering og ”personlige rum/afgrænsning” – og dermed risikere at blive handlingslammet og og ikke får sat

de grænser, som vi har brug for. Så på denne workshop har du mulighed for at få en positiv oplevelse og

erfaring med, hvordan du kan bevare dig selv, din kraft og f.eks. sige ”stop” i trygge omgivelser! 

Således styrkes din personlige fundament yderligere!

 

Formen på workshoppen vil fortsat være en kombination af oplæg, forskellige ressourceopbyggende øvelser

(såvel individuelle og udveksling med andre) og dialog/deling i gruppen.

 

 

Info og tilmelding:

•  Dato: lørdag d. 24. januar 2009

•  Tidspunkt: kl. 9:30 - 17:00

   Pris: kr. 700 (incl. the/kaffe, frugt)

•  Foregår på Kildegården i Roskilde

•  Max. 12 deltagere

 

Tilmelding og yderligere info:

Susanne Laugesen tlf.: 22 32 55 01 eller info@bodysource.dk (oplys: navn, telefonnr., email og adresse).

Efter tilmelding sendes yderligere information om betaling, undervisningssted m.v.

 

OBS! Du er først sikret en plads, når tilmeldingsgebyr på kr. 200 er indbetalt, som er en del af det fulde beløb

(efter "først-til-mølle.princip").

 

OBS – i forhold til deltagelse på ”Styrk dit personlige fundament (3)”

Såfremt du på et senere tidspunkt er interesseret i at deltage på niveau 3 (næste gang 15/5-09), er det

obligatorisk at have deltaget på niveau 2, for at alle har et fælles udgangspunkt! Niveau 3 vil bl.a. fokusere på,

hvordan du kan blive bedre til at anerkende din egen ”indre rytme” – og hvilken betydning det har i din hverdag

at lære at skelne mellem at have behov/brug for noget; at have lyst til noget og at ville noget – samt hvordan det

kan hjælpe dig til at tage mere bevidste og konstruktive valg.

 

Du kan dog godt tage ”Styrk dit personlige fundament (2) d. 24/1-09, uden at fortsætte på niveau 3!

 

Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for 2008 og ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et

lykkebringende år med masser af kærlighed, lys og positive oplevelser.

 

 

Julehilsner

Susanne Majgaard Laugesen

 

BodySource

    BodySource

    v/ Susanne Majgaard Laugesen

    Bodynamic Krops- og Psykoterapeut

    Mobil: 22 32 55 01

    info@bodysource.dk

    www.bodysource.dk

 

 

til top

 

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev-arkiv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mind your body