Praktisk Info

 

Sessioner og forløb

Jeg anbefaler sessioner af 1½ eller 2 timer. Det tager tid at arbejde med dig selv og din krop, idet du og din krop har brug for at mærke, sanse, åbne op, reagere, integrere osv.

Vi vil i 1. eller 2. session definere en konkret aftale i forhold til det, som du ønsker at arbejde med - således at vi er enige om, hvad der skal arbejdes med.

 

For at opnå et optimalt udbytte af  terapien, er et regelmæssigt forløb med session hver 2. uge at anbefale

i starten - siden kan der gå længere tid mellem sessioner.

Varighed af forløbet afhænger af, hvad du har brug for og hvad du ønsker at arbejde med. Så det tager vi

sammen stilling til fra starten og evaluerer undervejs.

 

Tidsbestilling

Første session bestilles pr. telefon 22 32 55 01. Efterfølgende sessioner aftales gerne fra gang til gang og

ellers telefonisk inden kl. 20:00.

 

Afbudspolitik

Afbud skal meddeles pr. telefon/telefonsvarer (ej pr. sms eller mail) senest kl. 18:00 dagen før - ved senere

afbud betales fuld pris. Ved udeblivelse betales fuld pris ved fremsendelse af check eller overførelse til konto.

Ved forsinkelse er det betaling fra aftalt starttidspunkt.

 

Pris og betaling

Pris er kr. 650 pr. time (pr. 1/2-13). Pr. session: kr. 800 for 1½ time (pr. 1/2-13) eller
kr. 1100 for 2 timer (pr. 1/2-2013).

 

Der betales kontant eller evt. med check i forbindelse med sessionen. Det er også muligt at indbetale beløbet

til min bankkonto 3 hverdage inden sessionen.

 

Supervision

Jeg modtager løbende supervision hos erfaren Bodynamic Analytiker samt traume-supervisor, og deltager endvidere i forskellige netværksgrupper.

 

Praksis

Jeg har praksis centralt i Roskilde - nemlig i Reflex Consult´s lokaler, Allehelgensgade 17, 4000 Roskilde.
Her er venteværelse, hvor du venter, indtil jeg byder dig indenfor.

Der er ca. 100 m til busstopsted og godt 500 m til Roskilde Station, samt en nærliggende 2 timers parkering.

 

 

til top

 

Krops- & Psykoterapi

        Udviklings-temaer

        Arbejdsform

        Bodynamic

        NADA-Øre-akupunktur

        Praktisk Info

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mind your body