Fascial Flow® Forløb - Torsdage kl. 18.30-20.30 i Roskilde
Detaljer
Ønsker du en krop med friere bevægelighed, sanselighed og et balanceret nervesystem? Så prøv Fascial Flow® som er blide og nærende bindevævsbevægelser! Vinteren
Detaljer
Ønsker du en krop med friere bevægelighed, sanselighed og et balanceret nervesystem?
Så prøv Fascial Flow® som er blide og nærende bindevævsbevægelser!
Vinteren er godt i gang – og vores krop og sjæl har brug for nærvær, indre liv, fordybelse, sanselighed og kreativitet. Så kroppen kalder ligefrem på Fascial Flow® – for det er netop nogle af de kvaliteter og elementer, som Fascial Flow ® rummer og giver mulighed for.
Kalder det også på dig?
Jeg starter i uge 2 nye Fascial Flow® Forløb om torsdagen – et eftermiddagshold og et aftenhold. Vil du sikre dig en plads (efter først-til-mølle), vil jeg anbefale dig hurtig tilmelding.
Desuden har jeg en Intro-workshop torsdag 16/12, hvor du kan prøve Fascial Flow®. Hvis du overvejer at deltage på et forløb, vil jeg anbefale dig at deltage på denne Intro-workshop først, da det kun er på denne Intro-workshop, at jeg holder oplæg om Fascial Flow® og bindevævet! Se mere om Intro-workshoppen under Events.
Fascial Flow® er en levende bevægelsesform, som tilbyder en rigdom af forskellige bindevævsbevægelser – som både kan være blødgørende, styrkende, meditative, dynamiske, blide samt oplevelsesorienteret. Fascial Flow® giver bl.a. friere bevægelighed, styrket integritet – samt øget velvære, sanselighed og liv.
Bindevævsbevægelserne vitaliserer og smidiggør bindevævet, samt regulerer og stabiliserer kroppen og nervesystemet – på kroppens egne præmisser.
Fascial Flow® og bindevævsbevægelser gør en forskel – såvel fysisk, psykisk, mental og energimæssigt!
Forskningen og erfaringen viser at regelmæssig træning af bindevævet, kan få stivnet bindevæv til igen at blive væskefyldt, og dermed genvinde sin elasticitet og funktion.
Hvis du allerede har deltaget på Fascial Flow® Forløb – er det derfor en fordel at fortsætte din træning af bindevævet for at få optimal og vedvarende virkning. Præcis som man vedligeholder anden træning som eks. yoga, dans, svømning, fitness osv.
Indhold på forløb af 6 eller 12 gange (januar-april 2022):
- Du vil prøve forskellige former for bindevævsbevægelser: "Strukturelle bevægelser", som bl.a. opbygger og styrker kropsholdning samt bevægelighed indefra. "Selvudforskende bevægelser", hvor jeg guider dig i gang, hvorefter du selv giver plads og liv til kroppens egne intuitive bevægelser, hvilket bl.a. afbalancerer nervesystemet.
- I løbet af en aften vil der først være nogle "strukturelle bevægelser", hvor vi efter hver bevægelse mærker, hvad der er vækket og sætter ord på det. Efterfølgende vil der være et mere stille sammenhængende fordybende forløb med flere selvudforskende bevægelser uden deling af oplevelser, men hvor jeg selvfølgelig guider undervejs – og der også altid vil være mulighed for at spørge mig. Til sidst i timen kan man så hver især sætte ord på sin oplevelse.
- Forløbet giver dig mulighed for at prøve både flere forskellige Fascial Flow® bevægelser – og samtidig også prøve de samme bevægelser flere gange, så du lærer dem at kende, og kan fordybe dig i dem.
- Du vil blive introduceret til forskellige principper, som er en form for opmærksomhed/bevidsthed som integreres sammen med bevægelserne.
- Du kommer til at bruge flere forskellige redskaber – eks. sten, træstokke, forskellige bolde, elastikker, stole.
- Der tages hele tiden udgangspunkt i egen krop og ressourcer – og der er god mulighed for at regulere og tilpasse bindevævsbevægelserne, hvis man har skader eller fysiske udfordringer.
Læs mere om Fascial Flow® her på www.bodysource.dk
Fascial Flow® er for dig, der f.eks.:
- Har brug for at lindre fysisk smerte og/eller psykisk betingede spændinger.
- Ønsker større mobilitet, mere lethed og friere bevægelighed.
- Har brug for at regulere nervesystemet og stress – samt at få ro i krop og hoved.
- Ønsker øget sanselighed og større kropsbevidsthed.
- Kan lide kreative, udforskende og nydelsesfuld bevægelse – uden præstationsfokus.
Læs et par tidligere deltageres oplevelse af Fascial Flow® og undervisningen
- "Fascial Flow® kan varmt anbefales. Det er som et opbyggende frikvarter med mulighed for at mærke sig selv, finde ro og få fornyet energi." Anette M.
- "Plads til den enkelte, til at være den, man er; rum til at mærke liv og at kunne rumme, det der er." Elisabeth
- ”Jeg føler mig set, når Susanne underviser. Dygtig menneskeligt og fagligt.” Eva
- "Jeg har nydt at komme og har fundet ro, nærvær, fordybelse og fornyede kropssansninger." Annette H.
- "Små, blide bevægelser, der blev udført i kort tid, gjorde en stor forskel i kvaliteten af bevægelsen bagefter." Kathy
Det vil glæde mig også at dele Fascial Flow® med DIG 🙂
Information & tilmelding
- Antal gange: Du kan vælge at tilmelde dig "1 forløb af 6 gange med start 13/1-22". Eller få rabat ved med det samme at tilmelde dig "2 forløb af hver 6 gange (ialt 12 gange)"!
- 1 forløb/6 torsdage kl. 18.30-20.30 (Pris: 1.350): 13/1+ 20/1 + 27/1 + 3/2 + 10/2 + 17/2.
- 2 forløb (a´hver 6 torsdage)/12 gange ialt kl. 18.30-20.30 (Pris: 2.520): 13/1+ 20/1 + 27/1 + 3/2 + 10/2 + 17/2 + 3/3 + 10/3 + 17/3 + 24/3 + 31/3 + 7/4.
- Evt. ledige pladser på forløbene: Vil evt. blive tilbudt som Drop-in eller klippekort – i første omgang til deltagere, som tidligere har prøvet Fascial Flow®!
- Undervisningssted: Studio 51, Himmelev Bygade 51, 4000 Roskilde.
- Tilmelding via mail: Send mail til Susanne på info@bodysource.dk – skriv om du tilmelder dig eftermiddagsholdet (16.00-18.00) – eller aftenholdet (18.30-20.30) – og skriv også gerne hvis du er åben for begge dele, så jeg kan fordele tilmeldingerne på de 2 hold.
- Betaling: Afvent mail (fra Susanne) med bekræftelse på, at der fortsat er plads. Susanne sender derefter mail med betalingsinformationer til dig – og du er så sikret din plads, når du har betalt! Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail fra Susanne! Pengene refunderes ikke ved evt. afmelding/afbud!
- Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, sender Susanne dig mail med yderligere information om påklædning, hvad du skal medbringe m.v.
- Evt. spørgsmål til: Susanne Laugesen tlf. 22 32 55 01.
- Restriktioner/Rammer/Retningslinjer i forhold til Corona: Tilpasses gældende restriktioner!
- Meld afbud/mød ikke op, hvis du har tegn på Corona! Hvis du er i tvivl, lad dig teste! Symptomer kan være: feber, forkølelse, tør hoste, ondt i halsen, hovedpine, øjenkatar, ømhed i muskler, tab af smags- og lugtesans, træthed, diarré, kvalme, opkast, vejrtrækningsproblemer (som du ikke plejer at have).
- Sprit/vask hænder ved ankomst.
- Hold passende afstand, som vi alle sammen kender det.
- Brug mundbind/visir ved ankomst/afgang og når vi bevæger os rundt i lokalet – men ikke når du opholder dig på egen måtte/plads!
- Coronapas fremvises ved ankomst, og kan være følgende: Færdigvaccineret; negativ PCR-test max. 72 timer; negativ Kviktest max. 48 timer; positiv PCR-test mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
- Nys/host i ærmet eller papir osv.
- Såfremt der udmeldes yderligere officielle Corona-restriktioner, implementeres de på forløbet.
Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv, din krop og dig selv gennem blide bevægelser?
Så er Fascial Flow® noget for dig – og jeg vil glæde mig til at dele Fascial Flow® med DIG 🙂
Tidspunkt
Januar 13 (Torsdag) 18:30 - Februar 17 (Torsdag) 20:30
Der er lukket for kommentarer.