Yoga-Workshop: Fascial Yoga kl. 10.30-13.30
11mar10:3013:30Yoga-Workshop: Fascial Yoga kl. 10.30-13.3010:30 - 13:30 KategoriYoga
Detaljer
Yoga med blide stimulerende (bindevævs-)bevægelser i selve yoga-stillingerne! Elsker du yoga - og er samtidig nysgerrig på at mærke, hvordan blide bevægelser i
Detaljer
Yoga med blide stimulerende (bindevævs-)bevægelser i selve yoga-stillingerne!
Elsker du yoga - og er samtidig nysgerrig på at mærke, hvordan blide bevægelser i selve yoga-stillingerne kan blødgøre bindevævet - så musklerne og kroppen får en anden mulighed (end i de klassiske stræk) for at give efter og åbne op - samt skabe flow, smidighed og sanselig vibrerende liv?
Så deltag på denne Yoga-workshop. Og du er selvfølgelig også hjertelig velkommen, selvom du aldrig har prøvet yoga før 😊
Fascial Yoga giver optimal mulighed for at mærke din krop i stillingerne, og du er selv med til at forme, regulere og tilpasse stillingerne undervejs, så det føles godt for netop din krop.
Derfor kan Fascial Yoga også være godt, hvis man har skader eller fysiske udfordringer.
Øjnene op for bindevævets betydning - fysisk, psykisk og mentalt!
Gennem de seneste år har der været tiltagende fokus på bindevævets betydning - og i januar havde Politikken temaindlæg om bindevævet. Der er god grund til det øget fokus - for forskning viser at bindevævet har stor betydning for dit velbefindende, sundhed og velvære, såvel fysisk, psykisk og mentalt.
Da jeg har fået flere henvendelser og tilmeldinger til nyhedsmailen i forbindelse med artiklerne i medierne, vil jeg anbefale hurtig tilmelding til denne Fascial Yoga-Workshop - der er max 10 pladser!
Hvad er Fascial Yoga?
Yoga-verdenen har de sidste år fået øjnene op for bindevævets betydning, og der er opstået forskellige former og retninger for yoga med fokus på bindevævet, herunder YinYoga, hvor man sidder/ligger i stillingerne længere tid.
Min tilgang til Fascial Yoga:
Har jeg udviklet ud fra min 16 års erfaring med yoga-undervisning samt 9 års undervisning i Fascial Flow® Bindevævsbevægelser. Så min tilgang til Fascial Yoga tager udgangspunkt i (klassisk) yoga - og hvor jeg så tilføjer stimulerende blide (bindevævs-)bevægelser i stillingerne, frem for at sidde/ligge/stå stille i stillingerne.
Det er den enkelte deltager, som mærker efter, hvor meget bevægelse som føles godt i de enkelte stillinger - hvad der er brug for - for at kroppen kan åbne op, give efter, og skabe plads og rum til energien og de naturlige impulser, som der kan opstå i stillingerne. Lige såvel som der er mulighed for bevægelse i stillingerne - så er der naturligvis også mulighed for at stoppe op og blive siddende/stående/liggende stille i stillingen. Det er dig og din krop, som kan mærke, hvad der er brug for undervejs.
Så ud fra min guidning i de enkelte stillinger, kan stillingerne derfor komme vidt forskelligt til udtryk i de enkelte deltagere, hvilket kan give en dyb frihed, såvel kropsligt, psykisk og mentalt.
Bemærk! "Fascial Yoga" er ikke "Fascial Flow®"!
De 2 forskellige bevægelsesretninger er på hver sin måde nærende for bindevævet, krop, sjæl og nervesystemt. Hvis du er nysgerrig på bindevævet - og er mere til Yoga end Fascial Flow®" - så kan "Fascial Yoga" være interessant for dig 😊
Indhold i denne Fascial Yoga Workshop:
- Lille oplæg/indledning om bindevævet og Fascial Yoga.
- Blide opvarmningsøvelser.
- Solhilsen eller andre flows med fokus på bindevævet.
- Fascial Yoga stillinger som beskrevet.
- 10-15 pause undervejs.
- Afsluttende afspænding.
- Fascial Yoga er mindful og stille, hvor deltagerne forbliver i eget nærvær og fordyber sig.
Hvad er bindevævet/fascia?
Bindevævet er lidt som et spindelvæv, som forbinder hele din krop - fra inderst til yderst - og fra top til tå. Det ligger bl.a. rundt om alle musklerne, og har stor betydning for kroppens smidighed og styrke. Oplever du f.eks. spændinger i kroppen, kan det være bindevævet, som er spændt, "sammenklistret" eller "udtørret" - og derfor begrænser kroppens frie bevægelighed. Så det er væsentligt at holde bindevævet "juicy", bevægeligt og levende for at opleve velvære.
Virkningen af Fascial Yoga:
Fascial Yoga har den samme positive effekt som anden yoga.
Samtidig oplever flere, at Fascial Yoga kan virke endnu dybere, såvel kropsligt, mentalt, pykisk, spirituelt - bl.a. fordi der er en større bevægelsesfrihed og man hele tiden anerkender kroppens egne impulser til bevægelse.
På den måde øges ens sanselighed og kropsbevidsthed - og giver samtidig mulighed for at lade nye udforskende, kreative og nydelsesfulde bevægelser opstå i yogastillingerne.
Stimulering af bindevævet virker desuden meget beroligende på nervesystemet, og dermed stress-regulerende.
Et par yogadeltageres udtalelser:
- "Susanne er en fantastisk dygtig og engageret underviser - og hendes store empati gør, at man altid er i gode hænder, også hvis man ikke helt har styr på en øvelse. Anette
- "Jeg kan varmt anbefale Susanne og hendes forskellige yogahold. Hun er imødekommende og kompetent, og favner deltagere på alle niveauer." Lone
Information & tilmelding:
- Lørdag d. 11. marts kl. 10.30-13.30.
- Pris: 400 kr.
- Tilmelding på mail: info@bodysource.dk – og skriv også dit telefonnummer!
- Betaling: Afvent mail med betalingsinformationer - samt bekræftelse på, at der fortsat er plads. Du er så sikret din plads, når du har betalt efter "først-til-mølle-princippet"! Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail! Pengene refunderes ikke ved evt. afmelding/afbud!
- Undervisningssted i centrum af Roskilde: Behandlerfællesskabet, Jernbanegade 6B, 1. sal, 4000 Roskilde. Ligger tæt på Roskilde Station, med let adgang til tog og bus.
- Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, modtager du kvittering samt yderligere information om eks. hvad du skal medbringe, indgangen til undervisningsstedet m.v.
- Evt. spørgsmål til: Susanne tlf. 22 32 55 01.
Uanset om du allerede kender og elsker yoga - eller aldrig har prøvet yoga - så er du hjertelig velkommen til at prøve Fascial Yoga og mærke, hvordan det kan nære dig😊
Tidspunkt
(Lørdag) 10:30 - 13:30
Der er lukket for kommentarer.