Workshop: Ansigt, nakke, øjne, stemme/lyd
18aug12:0014:00Workshop: Ansigt, nakke, øjne, stemme/lyd12:00 - 14:00 KategoriFascial Flow
Detaljer
Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv og din krop gennem blide bevægelser – samt få inspiration til bevægelser, som du kan bruge i hverdagen?
Detaljer
Er du nysgerrig på at udforske dit bindevæv og din krop gennem blide bevægelser – samt få inspiration til bevægelser, som du kan bruge i hverdagen?
Så er Fascial Flow® noget for dig! Og du har lige nu mulighed for at tilmelde dig 3 forskellige SOMMER-WORKSHOPS MED HVERT SIT TEMA. Du kan tilmelde dig en eller flere af workshoppene. Så tjek også de andre datoer og workshops, for at se om det også er noget for dig!
Temaet på denne workshop d. 18/8 er ”Ansigt, nakke, øjne, stemme/lyd”, hvor vi har fokus på bindevævsbevægelser for 3 forskellige kropsområder. Der kan være mange spændinger i disse områder, som påvirker hinanden – så der er god mulighed for at få en mærkbar sanseoplevelse – ligesom det går dybt ift. nervesystemet. Du kan f.eks. få en oplevelse af: et afslappet og ”blidt” ansigt; færre spændinger i nakke; mindre anstrengte øjne. Lydøvelser skaber vibrationer i vævet, cellerne og nervesystemet og understøtter dermed de øvrige arbejdsområder. Desuden vil der indgå et par andre bevægelser for hele kroppen.
Fascial Flow® er en nænsom bevægelsesform, der vitaliserer og smidiggør bindevævet/fascia - samt regulerer nervesystemet - på kroppens egne præmisser. Gennem en kombination af præcise instruerede funktionelle bevægelser samt mere selvudforskende bevægelser kontaktes kroppens ressourcer.
De præcise instruerede bevægelser kan bl.a. opbygge og styrke kropsholdning og bevægelighed indefra - samtidig med at spændinger forløses.
I de selvudforskende bevægelser bliver du guidet i gang af mig som underviser, hvorefter du giver plads og liv til kroppens egne intuitive bevægelser, hvilket bl.a. afbalancerer nervesystemet.
Bindevævet er forskellige strukturer af væv, som findes i hele kroppen. Lidt som et spindelvæv, som forbinder hele din krop - fra inderst til yderst - og fra top til tå. Oplever du f.eks. spændinger i kroppen, kan det lige såvel være bindevævet, som er spændt eller "udtørret". På den første workshop d. 31/7 vil jeg starte med et kort oplæg om bindevævet.
Information & tilmelding
• Pris: 225 kr. for hver workshop.
• Tilmelding via mail: Til Susanne på info@bodysource.dk (skriv venligst også dit tlf.nr.). OBS! Du er først sikret din plads, når du har betalt! Hvis du ønsker at snakke med mig inden tilmelding, er du velkommen til at ringe til mig først 🙂
• Betaling: Afvent mail (fra Susanne) med bekræftelse på, at der fortsat er plads. Susanne sender derefter mail med betalingsinformationer til dig - og du er så sikret din plads, når du har betalt!
Betal venligst IKKE før du har modtaget denne bekræftelsesmail fra Susanne!
OBS! Pengene kan ikke refunderes ved evt. afmelding! (med mindre jeg har andre på venteliste - i så fald fratrækkes administrationsgebyr på kr. 100).
• Antal pladser: Der er lige nu mellem 2-3 pladser tilbage på hver workshop efter "først til mølle princippet"!
• Yderligere information: Når du er tilmeldt og har betalt, sender Susanne dig mail med yderligere information om workshoppen.
• Undervisningssted: LifeClub Roskilde (fitnesscenter), ligger ved Kvickly på Holbækvej.
• Spørgsmål: Susanne Laugesen tlf. 22 32 55 01.
Det vil glæde mig at dele Fascial Flow® med dig - og give dig mulighed for at lære en masse bindevævsbevægelser, som du også selv kan bruge i din hverdag.
Tidspunkt
(Tirsdag) 12:00 - 14:00
Der er lukket for kommentarer.